Renegade – New Bacolet – rom
kr. 485,00
Renegade – New Bacolet – rom
Rommen kommer fra den tørkeresistente sukkerrørstype Lacalome Red og har en elegant frugtighed med noter af vanilje, peber og rå kakao.
På lager
Beskrivelse
Renegade – New Bacolet – rom
Renegade Rum Distillery, beliggende på den caribiske ø Grenada, er intet mindre end et af romverdenens mest nytænkende og visionære destillerier. Bag destilleriet finder man det samme hold, som står bag det innovative irske whiskydestilleri Waterford Distillery. Renegade Rum Distillery er, ligesom Waterford, drevet af terroir-filosofien, en filosofi som er ganske normal i vinens verden, men som sjældent italesættes i rommens verden. Terroir er en fransk term som kort og godt refererer til den indflydelse, som miljøet (sol, vind, temperatur, beliggenhed, jordbundsforhold, osv.) vækstmæssigt har på en given plante, og fortæller dermed noget om hvordan vinen (eller som i dette tilfælde rommen) vil komme til at fremstå smagsmæssigt.
De første dråber løb fra destilleringsapparaterne i 2020, hvilket vil sige, at destilleriet er ganske ungt. Man har allerede tilsidesat de første tønder med rå rom, som nu ligger og modner på destilleriet. Vi må dog vente på Renegade’s modnede udtryk lidt endnu, og først og fremmest koncertere os om de ikke-modnede romtyper, som går under navnet ”pre-cask”.
Terroir-filosofien kommer til udtryk i destilleriets forskellige aftapninger. Al rommen flaskes nemlig separat ift. sukkerrørstyper og sukkerrørsmarker. På denne måde får hver aftapning en distinkt smagsprofil stærkt præget af det specifikke sukkerrør og den specifikke mark. Bagerst på alle flaskerne i Renegade Rum-serien finder man en særlig ”CaneCode”, som giver alle informationer vedr. tilblivelsen af rommen.
Renegade Rum Pre Cask New Bacolet Pot Still er en af de første 5 pre-cask aftapninger fra Renegade Rum Distillery på den caribiske ø Grenada. Bag brandet står Mark Reynier, der er kendt for en innovativ og ambitiøs tilgang til spiritus. Han har taget terroir-tanken, som man kender fra vin, med ind i romproduktionen og inddeler rommen alt efter hvilken type sukkerrør, den er lavet på, og hvor sukkerrørene har groet. På bagsiden af hver flaske finder man således en CaneCode, der fortæller om sukkerrørstype, specifikke vejr- og jordbundsforhold samt destilleringsapparat, der er med til at bestemme rommens karakter. Rommens egenart kan smages i denne pre-cask, rå romudgivelse, der ikke har modnet på fad. Renegade Rum Pre Cask New Bacolet Pot Still er fra terroiret Upper Combe, helt specifikt marken Goat Hill, der ligger på en solbeskinnet, sydvendt skråning.
Rommen kommer fra den tørkeresistente sukkerrørstype Lacalome Red og har en elegant frugtighed med noter af vanilje, peber og rå kakao.