Portvin
Der findes efterhånden så ufattelig mange typer portvin, hvilket kun er en god ting. For det er vitterligt en smuk og delikat drik, som alle fortjener at smage. Det er de senere års store interesse for portvin, der har øget udbuddet i butikkerne, og der er snart ikke en vinhandel med respekt for sig selv, som ikke har en rigtig lækker portvin eller to på hylden.
Læs mereHer på Smageklubben.dk har vi valgt at fokusere på portvin fra det anerkendte portvinshus Taylor’s. De findes i alle prisklasser, så der er noget for enhver smag.
Portvin stammer oprindeligt fra Portugal fra en region, der hedder Douro, som ligger nordligt. Der er som sagt mange forskellige typer af portvin, men de deler dog alle én ting, som er den måde, de bliver fremstillet på. Den naturlige gæring af druemosten bliver standset ved, at man tilsætter druesprit. Ved at standse gæringen kan man forhindre, at alt sukkerindholdet bliver til alkohol – og dermed bibeholder man den sødme, som den er så kendt for. Alkoholprocenten ligger på omkring de 20%, og det er en vidunderlig sød og blød vin, som har masser af potens og krop.
Populære Taylor portvine
Ser du dig om efter en rigtig god portvin, kommer du ikke uden om betegnelsen Tawny. Disse er også vidt forskellige, da du finder dem med og uden aldersangivelse.
Dem med alder på er de gode og lidt dyrere, imens de andre er mere til hverdagens hyggelige stunder.
Selve ordet Tawny er engelsk og betyder brunlig. Det er angivelsen af farven på portvinen, som nærmest har en karamelagtig farve og smag. En rigtig formidabel Tawny har fået 10 eller 20 år på fad og smager himmelsk og nøddeagtig. Tawny uden alder kan dog også være en særdeles god portvin.
Her skal man prøve sig lidt frem, hvorfor du med fordel kan starte med dem vores sommelier Rico Jørgensen har udvalgt her hos Smageklubben.
Vintage portvin
Er du en rigtig feinschmecker, så skal du op i en Vintage. Det kommer også fra engelsk og refererer til årgang.
En Vintage portvin er noget af det smukkeste og fineste, du kan komme i nærheden, og her må man sige, at pris og kvalitet hænger rigtig godt sammen.
Det er kun de bedste vine, der hedder Vintage, og de er efter reglerne lagret 2 år på fad og efterfølgende mange år på flaske for at udvikle sig. Typisk skal de drikkes meget sent, men til gengæld er det hele ventetiden værd.
Viser 1–12 af 16 resultater
Porto Messias Special Reserve 20 %
Denne vin er en blanding af vine med syv års lagring i egetræs fade. Smuk tiltalende rav-farve med dejlig og forførende aroma af moden og tørret frugt. En elegant og fyldig portvin, med en lang og behagelig eftersmag. Drik vinen til dine desserter, eller hvis du bare ønsker at nyde et glas portvin.