Salco er en fornem eksempel på, hvordan man kan lave en vin, som både er kødfuld, alkoholrig (14%) og som samtidig har en finesse, sarthed og klasse.
Her finder man klassiske toner for store Montepulciano-vine: Tobak, lakrids, en smugle tjære, men også mere flygtige aromaer af vilde blomster og bær (hyben og enebær).
Den fylder næsen og munden med masser af indtryk og efterlader en meget intens oplevelse. Nyd den til de store lejligheder.
Det er vin som sagtens kan gemmes i kælderen i 12-15 år. Server den til okse, råvildt, lam eller and.
Serveringstemperatur: 18-20 grader.